Tandregulering: 4 faser!


Fase 1: Konsultation og rådgivning

Du starter med en konsultation hos en specialtandlæge i ortodonti

Her vil dit bid blive undersøgt af tandlægen. I de fleste tilfælde vil han herefter kunne fortælle dig om de muligheder der er, for at behandle netop dit problem. Han vil kunne komme med en ca. pris for behandling.
  
I andre tilfælde vil der være brug for ekstra materiale som røntgenbilleder og gipsaftryk, før tandlægen kan komme med et behandlingsforslag.



Visitation i skolerne

Alle børn i Danmark vil i ca. 5. klasse blive tilset af en specialtandlæge. Han/hun vil vurdere bid og tandstilling. Der vil blive gjort opmærksom på om tandregulering vil være nødvendigt eller ikke.


Visitationskriterier bygger på en risikovurdering.

*Risiko for skader på tænder og væv, herunder caries, parodontale skader, ulykkeskader, ekstremt slid og rodresorbtion.

*Risiko for funktionsforstyrrelser herunder kæbeleds- og muskelsmerter, tygge og- eller afbidningsbesvær samt talefejl.  

*Risiko for psykosociale belastninger

*Risiko for senskader  



Den endelige beslutning om behandling vil være en samlet skøn over:

-Indikation, dvs. den faglige risikovurdering.

-Behov, patientens ønske

-Mulighed, -både patientens for at gennemføre en behandling og samfundets ressourcer.

Fase 2: Behandlingsplanen

Kan du acceptere tandlægens behandlingsforslag skal der lægges en behandlingsplan.

Efter at du har besluttet dig for at acceptere tandlægens behandlingsforslag, vil der blive taget registreringsmateriale.
Når det drejer sig om børn tager man registreringsmaterialet før man ligger en behandlingsplan.

Registreringsmateriale er: -Røntgenbilleder, af hoved og tænder.
                                      -Aftryk, af tænder.
                                      -Foto, af ansigt og mund.



Tandlægen vil nu analysere materialet, og lave en specifik behandlingsplan. Her er der udover korrektion af dit bid, blevet taget hensyn til dit ansigtsform og profil. På den måde sikres det at du får det mest æstetiske ansigt og en profil i balance.

Fase 3: Aktiv behandling / tandretning

Det er under den aktive behandling at selve tandregulering sker.

Der vil blive sat bøjle på tænderne, og tænderne flytter sig gradvist. Bøjlen skal kontrolleres hver 4-8 uge.

Denne fase vil oftest tage fra 1-2 år, afhængig af omfanget af tandreguleringen.

Man vil opleve ømhed i tænderne, især hvis de skal flyttes meget. Dette vil være mest udtalt i starten af behandlingen.

Fase 4: Stabilisering (retention)

Den sidste del af en tandreguleringsbehandling handler om at stabilisere de nye ændringer.

Når tænderne er flyttet til deres nye plads skal resultatet holdes og stabiliseres.

Denne fase er meget vigtig, da knoglen omkring tænderne bedst reetableres, hvis tænderne holdes fast i deres nye position. Det har vist sig at risikoen for tilbagefald af behandlingsresultatet er relativt stort. Specielt hvis tænderne ikke får ro de første tre måneder.



Stabilisering - underkæbe
Når tænderne i underkæben skal stabiliseres og fastholdes i den nye position limes der et stykke metaltråd på indersiden af fortænderne i underkæben. Dette vil normalt ikke kunne ses.


Stabilisering - overkæbe
Når tænderne i overkæben skal stabiliseres anvendes i visse tilfælde en ganebøjle. Med eller uden metaltråd foran tænderne, se evt retentionskinner...
I andre tilfælde vil det også vil være nødvendigt at lime et stykke metaltråd på indersiden af tænderne.


Hvis der er tale om en ganebøjle i overkæben, skal denne bruges 24 timer i de første 3 mdr. og derefter om natten.



Hvor lang tid varer denne fase?
Hos børn og unge vil denne fase mindst vare til de er færdige med at vokse. Ca. 20-22 år.
Ved tandretning foretaget på voksne er retentionen livslang.


Tandregulerig FAQ
Hvad skal man vide om tandregulering
Der kan være flere årsager til at tandregulering er nødvendigt. Det kan være problemer med biddet af forskellig karakter.
Nogle mangler tænder, andre mangler plads til tænderne, her på siden kan du få mere at vide om tandregulering...
Læs mere
Specialtandlæge Søren Povlsen  |   Nørreboulevard 61  |   7500  Holstebro  |   97840588  |   bv@tandregulering.com