Fakta om dybt bid


Hvad er dybt bid og hvordan kan et dybt bid behandles?

Dybt bid er når overkæbens fortænder i udtalt grad dækker fortænderne i underkæben.

I nogle tilfælde kan man slet ikke se underkæbens fortænder.
Der kan være ganepåbidning, således at underkæbetænderne bider op i ganen.  


Et dybt bid kan påvirke tænderne i en meget uhensigtsmæssig retning, hvis det ikke bliver rettet. Nogle af de følger vi ofte ser på klinikken er:  

-Udtalt slid af fortænder.
-Traumatisering af støttevævet for overkæbens fortænder og dermed forøget risiko for tab af disse.
-Rahagader (furer i mundvigene).  


Dybt bid kan skyldes:

-Afvigelse i kæbernes indbyrdes relation -i forhold til de normale værdier.
-Afvigelse i fortændernes relation -i forhold til de normale værdier.
-En kombination af de to overnævnte forhold.


Behandlingen er afhængig af grunden til at der er opstået for dybt bid og kan inddeles i følgende:

-Aftagelig bøjle/ apparatur. Det kan kun bruges til børn og unge der stadig er i vækst.
-Fast apparaturer i både over- og underkæbe.
-Hos voksne hvor afvigelsen skyldes en udtalt afvigelse i kæbernes vækst mønster, kan en kombination af tandretning og operation blive  
nødvendig.


Tandregulerig FAQ
Hvad skal man vide om tandregulering
Der kan være flere årsager til at tandregulering er nødvendigt. Det kan være problemer med biddet af forskellig karakter.
Nogle mangler tænder, andre mangler plads til tænderne, her på siden kan du få mere at vide om tandregulering...
Læs mere
Specialtandlæge Søren Povlsen  |   Nørreboulevard 61  |   7500  Holstebro  |   97840588  |   bv@tandregulering.com